Det er ikke blot i IT-verdenen, at man lader sig forblænde af de nye mulighederne og lader nyhederne være et mål i sig selv, i stedet for at træde to skridt tilbage, og betragte det på lidt større afstand for at se om nu også det er relevant og nødvendigt. Som jeg beskrev i min klumme i går har Ole Grünbaum skrevet en bog som forholder sig kritisk til tekno-fetichismen og den nye teknologi, men det er ikke blot teknologien man lader sig forblænde af. Tendensen går jo i retning af, at jo flere muligheder man får, jo mere over-udnytter man disse muligheder med det resultat, at man i den sidste ende står ringere stillet end hvis man fra starten af havde sagt nej tak til disse muligheder. Et typisk eksempel er anskaffelse af en bil. Hvor man tidligere boede inde i byen og ikke havde længere til arbejde end at man kunne cykle, så ville man kunne spare tid når man købte en bil. Men nu er man pludselig blevet mere mobil, det er lettere at komme rundt, og rigtig mange har få år senere taget det næste skridt og flytter ud af byen til forstæderne eller endnu længere ud på landet. Og nu bruger man pludselig lige så lang tid, eller mere til, på at sidde fast i bilkøerne på vej ind til arbejde. Og situationen kan ikke reverseres, da det nu ikke længere er muligt at cykle til arbejde. Et andet eksempel er stigende indtægter, der ikke nødvendigvis medfører at man får flere penge til rådighed. For ganske hyppigt bruger man en større fast indtægt til at skaffe sig større faste udgifter, som f.eks. ved anskaffelse af førnævnte bil, eller mere typisk opgiver man sin billige leje- eller andelslejlighed og flytter i hus. Hvorefter man er økonomisk stavnsbundet de næste 20 år. Man er nu så fjernt fra centrum hvor tingene sker, og de spontane besøg hos og af venner tørrer ud. Men det gør jo ikke så meget at man ikke skal bruge tid på vennerne, for den tid kan man jo passende bruge på motorvejen i stedet. For tankevækkende er det, at hvis man flytter udenbys og forlænger sin transporttid til arbejdet med en halv time hver vej betyder det faktisk 196 døgns spildtid på de 20 år. Eller en 7-ugers ekspedition hvert 5. år! Og det er efter min mening langt sjovere end at sidde bag rattet, men det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering.