Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 8. dec. 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Sorte telefonisser Lørdag, 08.12.01

Der er åbenbart et eller andet der her ved juletid forbinder flotte sorte fyre med telefoner. Sidste år så vi på billboards overalt i hovedstaden et foto af en sort fyr, klædt ud i det helt store julemandskostume og lige klar til en ordentlig tungeslasker - man blev jo næsten helt misundelig på moren, hvis det var dén julemand, der figurerede i sangen om 'Jeg så julemanden kysse mor'. Fyren dengang reklamerede for Mobilix's mobiltelefoner, og jeg må da indrømme at reklamen var effektiv, siden jeg stadig kan huske den, omend den ikke fik mig til at købe en mobiltelefon fra hverken Mobilix eller nogen af de konkurrerende firmaer. I år er der derimod ikke bare én, men to fyre på reklamerne - i parentes bemærket er der også andre medvirkende, men ikke nogen, der i mine øjne er helt så interessante. Nokia står for det ene indslag, der reklamerer om en eller anden skør mobiltelefon. Ikke at jeg kan se at der kan være så meget nyt under solen, da jeg grundlæggende mener at en telefon er en telefon, og at det kun bør være et spørgsmål om der er en ledning i røven på den eller ej. Men fyren er såmænd meget pæn. Den anden reklame står 10-S eller (vistnok) Scandinavian Online eller blot SOL for. Nu har vi jo i mange år været vant til at mobiltelefoner bliver mindre og mindre, og så viser dette firma nu en reklame om en mobiltelefon på størrelse med en velvoksen ghettoblaster. Og hvem kan bære en ghettoblaster bedre end en ranglet neger? Det er ganske vist kun en tegnet reklame, men jeg må sige at det er ganske godt, og fyren er ganske flot tegnet. Men selv om lokkemaden er fremragende kan heller ikke den reklame lokke mig til at købe en mobil.
http://www.nokia.dk
http://www.sol.dk Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.