|
|
Verdens sjoveste vits kåret
|
Lørdag, 22.12.01
|
Jeg har tidligere her i min klumme omtalt den britiske videnskabsmand Richard Wisemans forsøg på at finde verdens sjoveste vits, og efter lange og vanskelige overvejelser meddeles det nu, at eftersøgningen er tilendebragt og vitsen fundet: "Sherlock Holmes og Dr. Watson er ude at campere, og slår deres telt op under stjernerne. I løbet af natten vækker Holmes sin følgesvend og siger: 'Se op, Watson, og fortæl mig hvad De kan udlede.' Watson svarer: 'Jeg ser millioner af stjerner, og selv hvis kun en brøkdel af disse har planeter som vore, er det sandsynligt, at der findes andre planeter som Jorden, og er der derude blot få planeter svarende til Jorden er der sandsynligvis også liv.' Holmes replicerer: 'Watson, fjols. Der er nogen der har stjålet vort telt!" En smule skuffende ikke? Når man lægger så meget energi i at finde verdens bedste vits havde jeg forventet at den ville være fuldstændig fomcl! (falling off my chair laughing). Men det skyldes måske at vittigheder med sjofel eller diskriminerende karakter ikke kunne optages, og mange af de rigtig gode vitser har ofte en pointe der ligger syd for navlen. Det ses også ved, at den mest populære vittighed blandt britiske mænd var denne: "A guy walks into a psychiatrist's office wearing only clingfilm (husholdningsfilm, red.) underpants. The psychiatrist says: 'Well, I can clearly see you're nuts!'" Der er flere bud på andre follow-ups på Richard Wisemans website.
http://www.laughlab.co.uk
|
|