Nu er nytåret jo ikke bare det tidspunkt hvor man fremsætter sine ønsker og forhåbninger om fremtiden, men også i måske endnu højere grad det tidspunkt, hvor man ser tilbage på året, der gak. Og her i dagens klumme har jeg valgt at kigge lidt på hvad der har rørt sig på den musikalske scene, i hvert fald set fra mit eget lille univers. Jeg har således sammensat min egen helt personlige hitliste over de mest spillede plader i det forløbne år. Og den liste afviger på to væsentlige punkter fra de hitlister man ellers hører i radioen eller ser på TV. For det første er den begrænset til de plader jeg har i mit eget diskotek, og for det andet er den ikke farvet af massive TV-reklamekampagner for (efter min mening) intetsigende musik. Tværtimod er det hos mig ofte de mere ukendte bands som får en høj placering, ofte fordi det er bands der tør gå imod strømmen og spille lige præcis det de har lyst til, og ikke bare fordi de ønsker at tjene styrtende med penge. Det er derfor med tilfredshed jeg med udgangspunkt i min egen hitliste kan kåre det norske band Madrugada til Årets Band, idet de ikke bare indtager en solid førsteplads med deres nyeste album The Nightly Disease I, men faktisk har næsten alle deres plader blandt de ti første pladser: gennembrudsalbummet Industrial Silence på en 3. plads og bonusalbummet The Nightly Disease II på en 8. plads. Og hvis ikke det var fordi livealbummet fra Berlin først er udkommet for seks uger siden ville den nok også have været med på listen. Godt skuldret, I norske drenge!
Det er kun ganske få af de store sællerter der har fundet vej ind blandt de ti første pladser: Barcode Brothers' debutalbum Swipe Me indtager en pæn 2. plads, og måske kan Photeks Solaris også medregnes blandt sællerterne, men her må den nøjes med en 8. plads. En all-time favorit Fish er også pænt repræsenteret med 3½ plads på Top 30 med albummene Raingods with Zippos, Sashimi samt den højest rangerende Fellini Days på en 6. plads, endvidere får han sammen med Marillion The Thieving Magpie ind på listen. Det kan næppe komme som nogen overraskelse at der ingen dansksprogede plader er imellem, men måske overrasker det mere at der er to franske plader imellem, og her er Manaus Celtique Panique røget ind på en 15. plads trods det at jeg kun har haft den i få måneder. Men den er nu også blevet voldspillet lige siden. Og som en enkelt kuriositet skal det da også nævnes at der skam også er en enkelt gammeldags vinyl med på listen, nemlig 10CC's gode gamle Bloody Tourists på en 21. plads.
Musik Top 30, 2001
Anmeldelse af Madrugadas koncert 18.11.01