Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 3. jan. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Legofigurerne er blevet voksne Torsdag, 03.01.02

Med den stigende udbredelse af kraftige computere og tilgængeligheden af forskellige computerassisterede animeringsprogrammer har det snart i lang tid været muligt at generere filmoptagelser, som ikke kan lade sig gøre på konventionel vis. Og i takt med at denne computerkraft bliver tilgængelig for en større gruppe har det betydet at filmproduktion ikke længere er forbeholdt de store strømliniede Hollywood-producenter, men faktisk godt kan lade sig gøre hjemme i studereværelset. De seneste år er opstået en underskov af små kortfilm, som hver for sig frembringer et budskab på en billig måde, ofte som led i at lære filmmediet at kende. Og her finder man også et par fyre som har lavet en film der klodser. Lego-klodser, vel at mærke. Steve og Rick ligner på overfladen et par helt almindelige Lego-figurer. Og det er de da også - bortset fra altså, at de - som nogle vil betegne det - er lidt til en side. Lego kan jo som bekendt sættes sammen på mange måder, og Steve og Rick har valgt at slå deres klodser sammen i tykt og tyndt: De betegner nemlig sig selv som det gladeste bøssepar i verden. På sitet finder man flere små kortfilm om, hvordan dagligdagen udspiller sig for Steve og Nick, og ud over at optagelserne ikke er uden humor er det forbløffende, hvad man kan få ud af disse masseproducerede figurer. Og efter at have set et par film kan man kun spekulere over, hvad der egentlig foregår i de små æsker når først lyset i butikken er slukket! Hvis du er interesseret i mere information om de glade legobøsser, så check nedenstående website. Her er der flere små film om de glade fyre med de store plasticmanker. Men pas på! Der vises nærbilleder af klodser, der bliver sat sammen på anderledes pædagogisk vis - og har du først set det, så vil det aldrig blive det samme at lege med Lego igen.
http://www.hypnotic/com/rickandsteve.asp
Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.