Dette er efterhånden en kommentar man hører i stigende grad, især efter at det er blevet populært at dyrke den såkaldte 'adventure-sport' - du ved, den som drejer sig om at overstå en masse strabadser, gerne i kamp mod andre, for derefter at kunne sole sig i mediernes eller vennernes beundrende lys. Og når projektøren slukkes er de tilbage på kontoret og planlægger det næste event. Og da bjergbestigning er en sådan strabadsiøs (findes det ord mon overhovedet, red.) aktivitet er det klart at bjergbestigere skal slås i hartkorn med føromtalte præstationsudøvere. Men meget ofte får jeg det indtryk, at disse personer som kommer med sådanne udtalelser, lider under deres egne fordomme om, hvad bjergbestigning er, og end ikke har drømt om at prøve det selv. For hvis de havde gjort det ville de vide at det mest af alt drejer sig om at slæbe en tung rygsæk gennem uvejsomt terræn, skulle stå meget tidligt op om morgenen og være ude i al slags vejr. Og det er faktisk kun en meget lille del af tiden under bjergbestigning man kæmper sig op over lodrette klippevægge, selv om en rute ikke skal være meget over 30° hældning før medierne udråber den til at være lodret, jeg har sågar læst en beskrivelse af en velbesøgt pasovergang i Khumbu i Nepal, som efter journalisten at dømme skulle kræve en lodret opstigning, selv om det ledsagende foto viste noget ganske andet. Og i dag kunne man læse i dagens udgave af Urban et interview med Carl Otto Knudsen, en fyr der dyrker shootfighting, en kampsport hvor det meste er tilladt, undtagen spark og slag når man ligger ned. Sidste weekend arrangerede han et åbent kampstævne på Østerbro, hvor han selv var i ringen flere gange. Og da han efter kampen blev spurgt om, hvorfor han dyrker denne sport faldt svaret prompte: "Det her giver mig et adrenalinkick! Hver eneste kamp, man er med i, er en test, og det giver mig virkelig et kick. Det er ikke anderledes end folk, der dyrker bjergbestigning". Og så kan det være nogle er uenige med mig, men jeg kan nu ikke se hvad det at betragte en smuk solopgang fra en bjergtop har til fælles med at slå hinanden halvt fordærvede!