Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 5. feb. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Fisk i æteren Tirsdag, 05.02.02

Det forlyder fra Fish's hjemmeside, at The Companys repræsentant i Danmark, Jens Jarle Jensen, efter tre måneders pression har fået gennemtvunget at få Danmarks største radiostation P3 til at love at spille mere af Fish's musik. Fish vil blive spillet ved en temaafdeling af Natradioen natten mellem fredag den 8. og lørdag den 9. februar, og startende ca. klokken halv to vil stationen spille Jens' udvalg af Fish's solonumre, med kommentarer skrevet af ham selv. Natradioen har normalt et lyttertal på mellem 200.000 og 300.000 på en normal fredag nat. Jens udtaler til The Company, at "selv den ukendte Fish-forkæmper kan ind imellem have held til at bryde igennem til de helt store radiostationer, hvis blot man er vedholdende nok." Dette resultat kan The Company kun være tilfreds med. Det umulige kan blive muligt, det tager blot sin tid og den rigtige fremgangsmåde, ikke at beklage sig over at en bestemt musik ikke bliver spillet, men i stedet foreslå, venligt og gentagne gange, og man faktisk er nogle stykker, der kunne tænke sig at høre Fish's musik spillet på sin foretrukne radiostation. The Company slutter af med at opfordre alle Fish fans til at indsende information til Fish's promotion site om de forskellige radiostationer verden over. Og herfra skal opfordringen blot lyde, at man bør gøre sig selv den tjeneste at tænde radioen på fredag inden halv to nat, hvis altså ikke man allerede er under dynen på dette fremskredne tidspunkt.
http://www.the-company.com Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.