De fleste er nok tilbøjelig til at betegne enhver islamisk republik som en veritabel rede eller udklækningsanstalt for terrorister. Men at det ikke altid er sådan har vi nu flere gange set eksempler på i Pakistan, der som bekendt også bekender sig til den islamiske styreform. Under det afghanske Taleban-styres massakre på de berømte århundredgamle Buddhastauter i Bamiyan-dalen var Pakistan det eneste muslimske land, der turde tale talebanerne imod, og det så oven i købet til forsvar for en fremmed religion. Men er det let at anklage et fremmed land for barbariske handlinger, bliver sagerne ofte lidt mere kompliceret når det er indenfor ens egne grænser at barbariet finder sted. Efter USAs angreb på Talebanstyret i Afghanistan er der ikke alene mange talebanere og sympatisører som er listet over grænsen til Pakistan, der er faktisk også en hel del pakistanere som har taget Talebans parti og byder terroristerne velkommen under Pakistans beskyttende vinger. Men sådan skal det nu ikke være, mener Pakistans præsident Pervez Musharraf, der reelt set har iværksat en jihad mod islamisk terrorisme og mod den terror og vold, som ekstremismen medfører. Hvis indsatsen realiseres fuldt ud, og hvis den lykkes, vil den kunne ændre Pakistans hidtidige status som et fattigt og ustabilt land. De forholdsregler, som Musharraf vil tage, omfatter at give moskeer og religiøse skoler et eftersyn, hvis ikke ligefrem at bringe dem under regeringens kontrol. Fem organisationer, der af mange menes at stå bag terrorisme i Pakistan og i andre lande, er blevet forbudt. Det samme er den udbredte brug af højttalere til at udbrede hadefulde og ophidsende budskaber, og op mod 200 ekstremister er blevet arresteret. Religiøse partier reagerede med forudsigelig foragt på Musharrafs tiltag. Nogle af dem sagde, at de ville gå rettens vej for at omstøde dem, og andre truede med at fortsætte deres arbejde i al hemmelighed. Men hovedparten af medierne, som ofte giver et godt billede af den almindelige pakistaners mening, gav Musharraf deres støtte. Det er et meget vanskeligt og sejt træk, som præsident Musharraf har indledt, men hvis hans planer lykkes med held kan Pakistan gå fra at være en terroristrede til et helt andet forbillede for andre islamiske stater.