Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 14. feb. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Stiftende generalforsamling i 'De Gyldne Dråber' Torsdag, 14.02.02

I disse måneder er det jo højsæson for generalforsamlinger, og jeg har da efterhånden været til nogle stykker af slagsen. Og i den forløbne weekend var jeg blevet inviteret til endnu en. Men denne gang en lidt usædvanlig en, idet det ikke blot var en ganske almindelig ordinær generalforsamling, men den stiftende generalforsamling i foreningen De gyldne dråber, som min gode kammerat Martin Rørdam havde indbudt til. Indrømmet: Deltagerne var håndplukket, for det er ikke en forening for hvemsomhelst, idet som det fremgår af formålsparagraffen er foreningens formål "at udbrede kendskabet til 'de gyldne dråber', primært single malt whisk(e)y's. Andre ekstraordinære gyldne dråber kan dog komme på tale i specielle tilfælde, dog forudsættes et alkoholindhold på min. 38% vol." Allerede her kan det ses at der er tale om en seriøs klub, og noget tilsvarende kan med rette forventes af medlemmerne. Netop derfor var det beskæmmende, at 25% af de indbudte havde besluttet sig for, ikke at deltage i generalforsamlingen på trods af udsigten til at modtage et Hånebrev for udeblivelsen. Nuvel, så var vi tre resterende medlemmer tilbage, og da der var tre poster der skulle fordeles iblandt os var valget temmelig let, og det faldt i mit lod at blive referent. Under tilbørig indtagelse af gyldne dråber kunne vi således herefter gennemgå det fremlagte forslag til vedtægter, og efter en lang og hyggelig aften kunne vi endelig erklære det undervejs reviderede forslag til vedtægter godkendt, således at vi kunne handle derefter. De ifølge dagsorden påkrævede prøvesmagninger bestod af Edradour 10 years, Jameson Gold 30 years samt Hart Brothers Macallan 25 years, men det pointeres at der ikke skal foretages gætninger eller karaktergivning, dråberne skal blot nydes. Næste møde i De gyldne dråber er fredag den 19. april.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.