Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 17. feb. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ikke blot ét, men to nye systemer til mikrobetaling Søndag, 17.02.02

Den tidligere omtalte konkurrence, som Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) udskrev sidste år om et nyt fælles betalingssystem, er nu blevet afsluttet, og principielt set burde man vel egentlig køre en vinder. Men meget tyder på at der i stedet kan kåres en taber, nemlig de kommende brugere. For det lykkedes nemlig ikke at nå frem til én løsning, som alle kunne være enige om. Den løsning som FDIM først pegede var umiddelbart sikret en bred opbakning i både den finasielle verden og i telebranchen, idet både landets største teleselskab TDC og de største banker Danske Bank og Nordea er gået sammen om et nyt selskab, Content Billing A/S. Danske Bank og Nordea skulle hver eje 25% af firmaet, mens resten skulle fordeles mellem en række mindre pengeinstitutter. Selskabet havde til formål at udvikle en fælles betalingsløsning, der skulle fungere uafhængigt af både bank, teleselskab og internetudbyder. Men blot efter få uger kom der brydninger i samarbejdet, idet FDIM nu har vraget både Danske Bank og Nordea som leverandører af systemet, og i stedet givet ordren til konkurrenten Norske Bank. Sammen med selskaberne Accenture og Netaxept skal Norske Bank nu levere betalingsløsningen til 40 af de største internetsteder herhjemme, heriblandt Jubii, TV2, Sol, Politiken og Berlingske Tidende. Systemet skal i første gang bruges til at tage betaling for indhold på nettet, men sidenhen også til betaling via interaktivt digital-tv og mobiltelefoner. Som årsag til, af man nu har foretaget en kovending og peger på Norske Bank udtaler Søren Quietsch fra FDIM: "De var de bedste og de billigste. Blandt andet betyder Norske Banks tilstedeværelse, at vi kan tilbyde flere betalingsmåder, hvor man både kan betale forud og afregne bagefter. Ifølge dansk lovgivning må man ikke give kredit og tilbyde forudbetaling, med mindre man er en bank". Men hvad så med det gamle selskab Content Billing? Jo, de vil selvfølgelig fortsætte samarbejdet og tilbyde deres egen løsning. Så det lader til at vi nu får to systemer, præcist det som FDIM ville undgå med konkurrencen.
http://www.fdim.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.