Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 9. mar. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En langhåret historie Lørdag, 09.03.02

Der findes mange som ikke nærer særligt positive tanker om hår - og hermed mener jeg ikke hovedhår, men hår snart sagt alle andre steder. Og et vist stykke hen ad vejen kan jeg da også give visse ret heri. For det et da ikke specielt lækkert at finde en andens toupé nede i oksehalesuppen, ligesom det kan være temmelig skæbnesvangert at bage på et dejligt stykke kød med et nydeligt overskæg, blot for efterfølgende at erfare at der mangler noget ganske vitalt mellem benene. Hår hører til på kroppen og er en naturlig del af samme. Og når man som jeg efterhånden ikke har så meget tilbage på issen er det da ganske rart at der er masser at give af længere nede. For som Martin, en af mine kammerater, siger, så gør det jo ikke noget at man er tynd i toppen, så længe man kan skyde fra roden. Men for lige at blive ved begrebet kropsbehåring, så findes der ikke mange som bryste sig at en pels som min, og det har da også givet anledning til pudsige lejligheder, som for eksempel da jeg lige havde skiftet frisør og han lige skulle barberere hårene i nakken - blot for at erfare at hårene fortsatte ned under der hvor ryggen bliver fræk. Men sådan en naturlig fiberpels er såmænd ganske praktisk, især når man går i bjergene eller andre steder, hvor man kan have brug for et ekstra isolerende lag. Og som jeg plejer at sige, så er jeg med min pels velklædt selv uden en trævl på kroppen! Der er dog flere, som har skullet mærke efter eller se ved selvsyn for at blive overbevist, som da jeg i 1991 mødte Uffe i Mattertal, som var berygtet/berømt for at være den mest behårede fyr i hele Svendborg. Det måtte selvfølgelig komme an på en test, og hverken han eller jeg var i tvivl bagefter. Nå, men jeg må hellere se at slutte denne langhårede historie og gøre opmærksom på, at også denne pelsklædte minoritet selvfølgelig har sit eget forum på nettet, og selv om der er fyre her jeg ikke kan hamle op med, så er det da rart at blive bekræftet at man ikke er den eneste velpelsede person i denne verden.

http://www.hairyback.com Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.