Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 11. mar. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Den næste StarWars film er nu på vej Mandag, 11.03.02

I aftes havde traileren til den nye StarWars-film premiere i de amerikanske biografer, og det markeret startskuddet til endnu en epidemi af StarWars-feber, som inden længe også vil ramme Danmark. Denne gang drejer det sig om 'Episode II: Klonerne angriber', der får premiere i de danske biografer den 16. maj. Sidste gang StarWars-feberen hærgede Danmark var i 1999, da 'Episode I: Den usynlige fjende' havde premiere i biograferne. Dengang lå forventningsfulde fans foran billetkontorerne i flere dage for at sikre sig de eftertragtede premierebilletter. Carsten Olsen, formanden for Dansk Star Wars Forening, glæder sig. Selv om han forudser, at det kan blive nødvendigt at stille sig i kø endnu tidligere denne gang: "De meldinger vi har fået tyder på en endnu større interesse for forsalget end der var forud for den første film." Carsten Olsen regner med at tage plads i køen sammen med et par venner et par dage før billetsalget starter, sandsynligvis den 2. april. Den nye trailer blev vist ved en snigpremiere i London for et par uger siden, og de kommentarer der slap ud, giver ægte fans god grund til at glæde sig. "Brillant! Det er en 'blink med øjnene og du går glip af noget' trailer. Den bedste trailer jeg nogensinde har set." skriver en fan i sin anmeldelse på nettet. Handlingen i den nye film foregår 10 år efter den første. Anakin Skywalker indleder et kærlighedsforhold til dronning Amidala, som fører til fødslen af tvillingerne Luke og Leia. Der er dog ikke tale om et rosenrødt kærlighedseventyr. Stemningen skulle være mere mørk og dyster og absolut ikke for småbørn. Kilde: MetroXpress
http://www.starwars.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.