|
|
Otte år af dit liv foran flimmeren
|
Lørdag, 16.03.02
|
Hver dag smider milliarder af mennesker verden over sig foran TV-apparatet i noget, der ligner en timelang besvimelse. Alligevel ved man kun lidt om, hvordan vi bringes i denne trance, og om de mange timer i TV-koma efterlader sig andre spor end afslappelsens. "TV-narkomani er et upræcist og værdiladet udtryk, men det fanger essensen af et særdeles virkelig fænomen", skriver to amerikanske forskere, Robert Kubey og Michaly Csikszentmihalyi, i det seneste nummer af det amerikanske videnskabsmagasin Scientific American. De har opstillet nogle træk, som psykologer normalt forbinder med afhængighed og misbrug: - at man bruger meget tid på det, man er afhængig af, også mere end man egentlig ønsker, - at det går ud over andre vigtige aktiviteter som arbejde og familieliv, - at man forgæves har forsøgt at begrænse sit forbrug, - og at man under disse forsøg har oplevet bestemte psykiske symptomer. Alt sammen passer på mennesker, der dagligt slår rumpetten i møblementet og i timevis går i ét med sendefladen. De to forskere har videre påvist at mennesket reagerer på de flimrende billeder med en urgammel refleks, svarende til hvis man tilbage i stenalderen så noget pusle i krattet: er det noget der kan spises så det skal jages? Eller er man selv i risiko for at blive den der jages? I denne særlige vagtsomhed udvides blodkarrene i hjernen, mens hjerterytmen sænkes. Mens hjernen arbejder på højtryk med de impulser den modtager fra øjne og ører, falder resten af kroppen til ro. Eller sagt på tv'sk: Man lader sig opsluge af billederne og falder tilbage i sofaen. Og ikke bare for en kort bemærkning - folk i den industrialiserede verden tilbringer i gennemsnit tre timer om dagen foran fjernsynet, hvilket gør TV-kiggeri til den største fritidsbeskæftigelse overhovedet - og til den trediestørste aktivitet af alle, kun overgået af søvn og arbejde. Hver dansker ser i gennemsnit 2 timer og 35 minutters fjernsyn om dagen, eller godt og vel 5½ uge om året. Så i teorien kunne man holde en dobbelt så lang ferie hvert år, blot ved at slukke for tossekassen.
|
|