Det er med lidt sorg i sjælen at jeg erfarer at Flyvebådene har besluttet at kaste håndklædet i ringen og stopper på sejladsen mellem København og Malmö. I hundrede år har færger af alle størrelser pløjet Øresund tyndt mellem de to byer, oplevet medgang og modgang, og to verdenskrige. Altid er de kommet op til overfladen igen. Men den permanente faste forbindelse i Øresundsbroen har været mere end budgetterne kunne bære, og i slutningen af næste måned sejler Flyvebådene sin sidste afgang. Tilbage i 1980 hvor jeg for første gang drog til Sverige for at købe vandreudstyr var der to selskaber: de store både, der gjorde turen på en time og 40 minutter, og så de små flyvebåde der gjorde turen på det halve. Dengang var det en rejse at tage over Sundet, men det blev hurtigt et transportmiddel som så mange andre, selv om jeg aldrig blev pendler. Jeg har jo næsten altid taget over Helsingør når jeg skulle til Sverige, for hvad var der da i Malmö der kunne være så interessant? Næ, skulle jeg til Sverige skulle jeg op nordpå, og så var Malmö blot en omvej. Men siden 1998 begyndte jeg alligevel at tage hyppigere til Malmö, idet jeg begyndte at foretage flere vandreture i Sydsverige. Og da Malmö i mellemtiden var blevet det sydsvenske trafikknudepunkt var Malmö ikke så fjernt endda. Men selv da broen kom var det som regel Flyvebådene der bragte os til Malmö Ikke fordi der var så meget at spare, hverken penge- eller tidsmæssigt, men det var mere følelsen af at begynde en rejse, i det øjeblik jeg steg ombord i båden. Men nu er det slut, og jeg har sandsynligvis allerede sejlet min sidste tur mellem København og Malmö. Jeg skal ganske vist til Sverige her i påsken, men ved skæbnens ironi starter turen i Malmö - og jeg tager toget over broen, idet jeg ellers ikke kan nå toget fra Malmö. Og hjemturen sker over Helsingør. Så selv om jeg finder det er trist at bådene nu stopper, så ved jeg også at jeg selv er lidt medskyldig.