Stress er et samfundsproblem. Danskerne arbejder for meget, de danske unge har et rekordstort drikkeri, flere og flere unge er ensomme, danskerne er for fede. Dagligt hører vi, hvordan det står til i Danmark. Samfundsudviklingen har givet os et klart overskud på den materielle front. Aldrig har danskerne haft så mange penge, og dog viser det klart hvilke konsekvenser det har. I stedet for at være glade for vores materielle velfærd ser det ud til, at vi er blevet mere utrygge, mere bange, mere ensomme og har vanskeligere ved at håndtere livets gang. I kraft af de få børn i familierne og de voksnes stigende arbejdsforbrug er vi nået til et punkt, hvor vores netværk er ved at smuldre. Der er ikke længere tid til at have en vennekreds, lytte til sin partner, være sammen med forældregenerationen eller med de fælles børn. Tiden, både på arbejdet og i hjemmet, er nøje planlagt for at det hele kan nås. Nogle finder ro ved at spise for meget, andre er sygeligt bange for at blive for tykke. Er vi ved at miste evnen til at mærke os selv og vort behov? Trangen til at gå ud i ekstremerne bliver større og større. Flere og flere mennesker må have et adrenalinsus for at kunne mærke sig selv - om ikke andet, så dog blot i de måske tre timer de afser til dette formål, inden de rusher videre til det næste punkt på programmet. De små børns trang til at røre sig bliver ofte bremset af de voksne. En brækket arm er en katastrofe for en institution. Vore børn må ikke komme noget til. Resultatet er, at den kropslige eksperimenteren bliver bremset. Barnet ved ikke, hvad det kan klare eller ikke klare fysisk. Vi arbejder som besatte for at skabe de goder, vi tror vil gøre os glade, og udskyder gang på gang konfrontationen med os selv. Og når så endelig vi opnår de goder ser vi os straks om efter det næste saliggørende, i stedet for at bi lidt i nuet og nyde det man har. Det er ikke det man har, der er vigtigt. Vigtigt er det man ikke har, og som man arbejder så meget på at opnå. Hvornår stopper vi op? Selv er jeg ikke i tvivl: jeg stopper imorgen, om ikke andet så for en kort bemærkning. Om græsset er grønnere på den anden side vil jeg vide når jeg efter påsken kommer tilbage efter en lang weekend væk fra telefoner, computere og deadlines. Herligt.