En af de mest statelige fugle man kan støde på her i Skandinavien er nok tranen. Men desværre er det ikke ligefrem en udbredt ynglefugl herhjemme, omend vi i forårs- og efterårsmånederne kan være heldige at se disse store fugle trække frem eller tilbage fra deres ynglepladser længere mod nord. Hornborgasjön i Midtsverige har altid været en kendt lokalitet for traner, men der er faktisk mange steder i Sverige man kan se disse flotte fugle. Og her i påsken har jeg haft mere end rig lejlighed til at nyde synet, da jeg sammen med Allan vandrede videre nordpå ad min lange planlagte vandretur op gennem Sverige. Denne gang var udgangspunktet Limmared, hvorfra vi vandrede nordpå ad Oxabanen, krydsede syd om Borås og ad Knalleleden nåede frem til Hindås. Limmared er en lille by umiddelbart nord for Tranemo, og med en sådan by i nærheden burde det ikke komme bag på én at der kunne være traner i omegnen. Og allerede få km udenfor byen spottede jeg tranerne for første gang i lav flugt over skoven. Og det var ikke en ensom forteelse, for gang på gang stødte vi på traner i løbet af vor vej mod nord, og inden dagen var omme havde jeg spottet henved femten traner. Tranerne var dog ikke de eneste fugle vi så, for faktisk var det overraskende mange forskellige fugle jeg så undervejs, og så er det jo at en gammel ornitolog vågner op. Grågås, Canadagås, Gråand, Hvinand, Trane, Hættemåge, Skovsneppe, Vibe, Tjur, Grønspætte, Sortspætte, Stor Flagspætte, Ringdue, Solsort, Skovspurv, Gulspurv, Musvit, Blåmejse, Spætmejse, Grønirisk, Grønsisken, Bogfinke, Husskade, Skovskade, Krage, Ravn, Nøddekrige, Rødstrubet Lom, Sanglærke, Engpiber, Sjagger og Stær, allesammen fugle som jeg noterede mig i løbet af de fem dage vi vandrede mod nord og vest. Men den mest fascinerende oplevelse var nu alligevel den første bivuak hvor jeg lå, magelig og behagelig i tusmørket i min varme sovepose mens fuldmånen langsomt steg på himlen, og skovsnepperne fløj over med deres karakteristiske kvækkende lyd, akkompagneret af de melankolske skrig fra tranerne, fjerne lyde der ekkoede gennem de tyste store skove, en naturoplevelse man kun alt for sjældent har.