For nylig barslede den danske popgruppe Barcode Brothers med en ny skive, og efter deres store succes med debutalbummet Swipe Me, der udkom i slutningen af 2000 og resulterede i, at de ved den efterfølgende Grammyfestival blev hædret med en Grammy for "Årets clubhit", var det nærliggende at jeg også måtte anskaffe mig efterfølgeren, der blot er kaldt BB02. Men efter et kort øjebliks eufori må jeg sige at jeg er blevet en kende skuffet. Musikken fortsætter i præcis samme spor som på forgængeren, en letflydende techno/dance-pop, som ikke gør en flue fortræd, og som vil gøre sig udmærket på dansegulvet. Men efter at have hørt skiven nogen gange får jeg det indtryk, at det trods alt er begrænset, hvor megen suppe man kan koge på denne opskrift. Det er jævnt den samme sødsuppe hele pladen igennem, og for det meste får pladen lov at trille igennem uden at man bemærker den store forskel på de enkelte numre. Der er dog ét, stinkende hit på pladen, som dukker op allerede efter prologen, og det er nummeret SMS, som allerede efter de første takter vil rive folk ud på gulvet. Skæringen er mest at sammenligne med en opdateret udgave af det gamle hit Tele, men det geniale ved det nye nummer er, at det indledes med alarmsignalet fra en SMS, et signal der også dukker op flere gange i løbet af sangen. Og derved kan man ikke undgå at tænke på netop det nummer hver gang man hører dette signal i busser og tog. Men efter dette potentielle hit er det skuffende at erfare at resten af pladen er sådan la-la, og efter at jeg havde voldspillet den en måneds tid eller så bliver den ikke længere spillet så hyppigt. Men én ting har jeg dog lært at den nye plade, nemlig at jeg nu endelig har fået en forklaring på, hvorfor så mange ikke svarer deres mobiltelefon når den ringer i toget: det er en SMS og ikke et opkald der banker på. Så blev man da lidt klogere.
       
http://www.barcodebrothers.com Link ikke længere aktivt!