Vi lever i den digitale tidsalder, det er et faktum der er blevet slået fast for længst. Den moderne teknologi har gjort mange ting og opgaver lettere for os. Tænk eksempelvis bare på, hvilken hjælp banale tekstbehandlingsprogrammer egentlig er, der er vel næppe nogen som i dag kan forholde sig til at skulle skrive en hel side om, blot fordi man har skrevet forkert. I dag kan stort set alt digitaliseres, koncentreres ned i blot nuller og ettaller, som med den rigtige afkodning kan være informationer i et regneark, en roman, en telefonsamtale, en film og meget andet. I dag behøver man ikke mange forskellige slags opbevaringsmetoder, hvis emnet kan digitaliseres kan det også lagres på en ganske almindelig harddisk. Digitaliseringen har gjort meget lettere, men for at dryppe lidt malurt i bægeret vil jeg påstå, at det ikke altid er blevet bedre derved. Når det er så let at digitalisere information kan en og anden let være tilbøjelig til at vælge den lette løsning og se stort på kvaliteten. Og nu banker digitaliseringen også på her på hjemmesiden. Jeg er netop i færd med at klargøre månedens galleri og erfarer således at min seneste forsyning af billeder ikke er behandlet med den normale fotografiske proces, men blot scannet ind og reproduceret på fotopapir. Og hvis man tror at denne scanning kun er en fordel tager man grueligt fejl. Et sådant digitalt print består jo af raster, og når jeg så efterfølgende scanner billederne ind her til hjemmesiden lægger jeg et nyt raster. Det er en typografisk helligbrøde at lave raster af raster, og resultatet udebliver ikke, idet billedet i min sædvanlige 2 Mpixel opløsning ser ud, som var der trukket et tyndt net hen over billedet. I svagt oplyste zoner er dette net faktisk tydeligere end billedets oprindelige informationer. Så jeg skal da indrømme jeg er lidt spændt på, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud her på siden, om billederne efter komprimeringen trods alt er hæderlige, eller om jeg skal ud og finde en alternativ fotohandler.