Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 1. maj 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Vurderingsrådene nedlægges Onsdag, 01.05.02

Efter Venstreregeringen trådte til i november sidste år regeringen været fremme med den store støvsuger og luget godt og grundigt ud i en mængde udvalg, råd, nævn og andre kommisioner, der har haft til formål at undersøge eller overvåge forskellige praktikker, og at lovene bliver efterlevet på den rigtige måde. Et af de mange råd der skulle nedlægges var vurderingsrådene, men det har endnu ikke været så tydeligt hvad der skulle komme i stedet. Vurderingsrådene er den instans, der vurderer de ejendomme, der skal være retningsgivende for de årlige reguleringer af ejendomsværdierne, ligesom de tilser at forbedringer og ændringer bliver behørigt noteret. Og da jeg selv har en kollega der arbejder deltids i et sådant vurderingsråd kunne det da være meget interessant at vide hvad der vil ske fremover. I den forløbne måned er meddelelsen så kommet frem om, hvad der nu skal ske. Fra og med i dag vil opgaverne med ejendomsvurderingerne blive overlagt til Told- og Skattestyrelsen, der dermed får ansvaret for at opdatere de informationer de selv skal bruge når der efterfølgende skal beregnes, hvor meget der skal betales i ejendomsskat. Dette betyder at samtlige 227 vurderingsråd og 27 skyldsråd på landsplan bliver nedlagt, og dermed siges der farvel til en institution, der har fungeret siden 1903. Men hvis man så tror at det fremover bliver skattefar som kommer på besøg, så tager man fejl, idet der ikke længere bliver tale om udkørende virksomhed. Fremover bliver ejendomsvurderingerne beregnet på baggrund af de ejendomshandler der har fundet sted i nabolaget inden for det seneste år, og vurderingerne skal fremover være at sætte til den realistiske handelsværdi minus 5 %. Og hvis man nu selv har lavet forbedringer på sin ejendom vil der ikke blive taget hensyn til det, da der jo ikke længere finder noget tilsyn sted. Så hvis man har noget at klage over, så er det bare det man skal gøre - til et af de nye klageråd, der nu oprettes i hvert amt samt i København og på Frederiksberg. Frem og tilbage er lige langt.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.