Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 10. maj. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Navision opsluges af Microsoft Fredag, 10.05.02

Der er efterhånden ingen grænser for, hvilke områder indenfor elektronikkens vide verden Bill Gates og hans kumpaner i Microsoft lægger sin klamme hånd på. I snart mange år har Microsoft domineret softwaremarkedet indenfor normale kontorpakker, og er blevet det altdominerende styresystem på private pc'er, også internettet har han monopoliseret med browseren Internet Explorer, og for nylig er Microsoft så også gået ind på markedet for spillekonsoller med deres Xbox. Man kan vel snart spørge sig om der efterhånden findes nogle områder som Microsoft endnu ikke har sat sig på - og hvis der stadig er et Microsoft-frit område bør man så til gengæld holde tæt med det, for ellers kommer Billyboy bare og siger HAPS! Microsofts seneste erobringstogt er nu gået til Danmark, hvor det velrennommerede danske softwarefirma Navision er ved at blive opkøbt. Navision er kendt for deres to regnskabs- og bogføringsprogrammer Navision og Concorde, som i sig selv er en fusion af de to firmaer for halvandet års tid siden. Navision er i mellemtiden blev førende i Europa på regnskabsprogrammer til små og mellemstore virksomheder, mens deres konkurrent i USA, Great Plains, allerede er blevet opkøbt af Microsoft. Så med købet af Navision vil der blive endnu et softwareområde, hvor Microsoft kommer til at indtage en monolpolstilling. Det kan så være meget godt i første omgang, idet Navision derved får mulighed for at blive integreret med de øvrige Microsoft produkter i endnu højere grad end det i dag allerede er tilfældet. Men samtidig er det en yderligere cementering af Microsofts monopol og et skridt i retning af den fuldstændige kontrol. Lad bare andre producere computere, forskellen er jo begrænset i det øjeblik det er den samme Microsoft software der er i alle computere. Microsofts dominans svarer jo nærmest til hvis man ejede det eneste elektriske forsyningsnet. Selv om det er kraftværkerne der producerer strømmen nytter det ikke noget hvis man ikke kan forsyne kunderne. Og computere uden Microsoft programmer vil til den tid være lige så anvendelige som et lysstofrør uden strøm.
http://www.navision.com Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.