Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 5. jun. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  I kviksandets sugende greb Onsdag, 05.06.02

Der er vel næppe nogen som helt kan fraskrive sig en vis fascination ved mudder, kviksand og andre sumpede steder. Om ikke andet er det vel blot at tænke tilbage på ens barndom hvor der i visse situationer ikke var noget mere spændende end den mudderpøl, man lige stod i til op over anklerne, eller langt op over læggene hvis man var den mere udforskende type. Og hvis der er nogen derude som insisterer på, at sådan noget stads har de ALDRIG været ude i, så burde de lige spørge deres mor om ikke der var en ting eller to som skulle genopfriskes. For hvad mudder angår, kan vi vel alle nikke genkendende til de historier herom, som man kan læse i Steen og Stoffer. Men Steen er jo kun seks år, og det er vel noget der hører den uskyldige barndom til; når først man bliver voksen holder man sig langt væk fra den slags. Eller hva'? Denne måneds Ud & Se bringer en henvisning til Jiminy Thickets hjemmeside, hvor han detaljeret og udførligt beskriver sine oplevelser og eventyr med mudder og kviksand. Jiminy Thicket har nemlig en erotisk fetich ved mudder, men det er ikke fordi han føler sig tiltrukket af snavset, men det massive sug, som mudder af den rigtige kvalitet udøver på kroppen når man langsomt synker ned i mudderet. Sådan ganske langsomt at synke ned i kviksand og føle kroppen blive opslugt af det faste og fugtige sand, med følelsen af at man ikke har en chance for at slippe fri må vel siges at være det ultimative bondage eventyr. Og et eventyr der kan opleves overalt i naturen hvor de rette forudsætninger er til stede. Jiminy har samlet historier fra forskellige kilder, og der er også en hel del beretninger om hans egne oplevelser i et helt katalog på hjemmesiden. Der er masser af inspiration at få, og hvis man spekulerer på hvordan man slipper fri af kviksand er hemmeligheden at man blot skal forholde sig helt i ro. Det menneskelige legeme har lavere vægtfylde end kviksand, så er man helt rolig vil man helt automatisk flyde ovenpå.
http://www.wamsat.com/jthicket Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.