Her til morgen havde jeg et ærinde på St. Kongensgade inde i Indre by inden jeg skulle videre på arbejde. Det var en flot morgen, med sol fra en skyfri himmel, så det var en ganske fin promenade ned fra Østerport. At tage bussen ned vidste jeg på forhånd var håbløst, da jeg udmærket godt vidste hvilken trafik der kører på St. Kongensgade i morgenmyldretiden. Og på vej tilbage til Østerport kunne jeg ikke undgå at spekulere over, hvad der får så mange til at køre ind i centrum i deres biler, når der nu slet ikke er plads til dem. Trafikken var stort set gået i stå, som det plejer at være, og jeg var ikke i tvivl om, at det var hurtigere at bevæge sig til fods end til bils. Men jeg ville nu gerne have syn for sagn, og på strækningen mellem Esplanaden og Østerport talte jeg for sjovs skyld, hvor mange biler der kom ind mod byen mens jeg gik den modsatte vej, og nåede op på 56 biler. Det var overraskende få, og det skyldes ikke at der ingen biler var, tværtimod var St. Kongensgade proppet med biler til hinsides Østerport. Denne strækning er knap 500 meter, og når de holder køler mod kofanger kan der ikke have været megen fremdrift i køen. At de gider! Men hertil kommer, at fraset tre varevogne var der kun 63 personer i disse resterende 53 biler, så hele denne bilkø kunne faktisk erstattes af en enkelt bus samt de nævnte tre varevogne, som herefter ikke ville have spor vanskelighed ved at komme frem hvis nu alle disse håbløse bilejere havde ladet dytten stå hjemme og taget bussen i stedet. Og så er det jeg tænker på, hvordan disse (sandsynligvis) forstadsbeboere egentlig kan tillade sig, dag efter dag at blokere Københavns gader og sprede røg og støj og møg, men i øvrigt ikke bidrage med en eneste øre til den kommunale økonomi, for skattekronerne lægger de selvfølgelig ude i forstæderne. Nyde, det kan de, men når det drejer sig om at yde går det lidt tungere.