Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 10. jun. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Robert Svensson på toppen af Aconcagua Mandag, 10.06.02

Her i februar besteg Robert Svensson sammen med Jesper Nygaard Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua, og det har her i den forgangne måned fundet vej til ugebladet Ingeniørens bagside. Redaktøren Lynch indleder Roberts indlæg med følgende: "I vores årelange serie med læsersituationsfotos fra alverdens steder, har nogle af højdepunkterne bogstavelig talt været højdepunkter. Den hidtidige højderekord er hele tre læsere efter tur på toppen af Kilimanjaro (5895 meter), den seneste i nr. 17/02. Men vi har også været på Dent du Géant i Montblancområdet (4013 meter) og - ikke at forglemme - for nylig havde vi udsigt til Norges smukke Jotunheimen (hvor Galdhøpiggen er 2469 meter høj). Men Kilimanjaro-rekorden skulle slås, mener vor læser i Århus. Derfor billedet fra en endnu højere bjergtop og dette brev." Hvorefter Robert tager over: "I februar besteg jeg sammen med min kammerat Jesper Nyberg Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua, 6959 meter over havet i Argentina. Det var en bidende kold og hård oplevelse, men ganske specielt at være totalt afskåret den teknologiske verden, vi ellers befinder os i. Så nu har Ingeniøren besteget to af 'The Seven Summits' - Kom så drenge, skal vi lige klare de sidste fem!". Redaktøren supplerer herefter med, at de andre fem som bekendt er Elbrus, Everest, Denali, Carstenz og Vinson, og at Robert også tidligere har klatret på Montblanc. Men folk der har nærlæst denne klumme vil vide, at Robert Svensson også tidligere har været omtalt her, nemlig som deltager på den rebledertur jeg afholdt i Saas Grund sidste år, og hvor han sammen med selvsamme Jesper Nyberg foretog en flot bestigning af den ikke helt lette nordøstflanke på Strahlhorn. Så ingen af fyrene må siges at være helt grønne i bjergene.
http://www.ing.dk
Alpblog 23. juli 2001

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.