Den schweiziske alpeklub (SAC) har for nylig offentliggjort den årlige opgørelse over deres redningsvæsen i det forgangne år, og det er en temmelig uhyggelig læsning. SAC går faktisk så vidt som til at karakterisere året 2001 som et sort år i den schweiziske bjergrednings historie. I det forgangne år er der nemlig hele 133 personer, der er omkommet ved ulykker i de schweiziske bjerge, hvilket er en stigning på ikke mindre end 43 % i forhold til året før. Kun en gang mere i SAC's historie har der været flere omkomne i bjergene, nemlig tilbage i 1993 hvor der blev registreret 142 omkomne. Alt i alt har der været 1314 personer som er kommet til skade, eller som på anden måde har afstedkommet en redningsoperation. Af de 133 omkomne udgør mænd 107, mens der kun er 26 kvinder der er omkommet. Nationalitetsmæssigt kan det ikke komme bag på nogen at schweizerne selv med 73 personer udgør hovedparten, mens de øvrige 60 personer kommer fra 20 forskellige lande. Det er som altid bjergbestigning der tager den største told (47 personer) efterfulgt af bjergvandrere (34) og skiløbere (20). SAC's redningsvæsen blev oprindeligt dannet som en redningsgruppe under navnet 'Kameradenhilfe für Clubmitglieder' i 1902, og kan dermed fejre 100 års jubilæum i år. Sidenhen har redningsvæsenet udviklet sig til en veluddannet organisation med 3500 bjergreddere, der kan sættes ind på alle tidspunkter af døgnet og året. Men det vanskelige og ofte livstruende arbejde er fortsat en æressag for bjergredderne, som ikke bliver lønnet for deres arbejde, men kun får dækket deres udgifter. Og det er egentlig utroligt, at dette fortsat kan finde sted, når man tænker på, hvor mange mennesker der er nidkære efter at få en kontant belønning for blot det mindste stykke frivillige arbejde de udfører, disse personer kunne måske lære lidt af de schweiziske bjergreddere.
http://www.sac-cas.ch