I to et halvt år har henved 85.000 østerbroere været forhindret i at få - om ikke deres daglige bad, så dog deres daglige dyp. Øbrohallen, som er det eneste offentlige svømmebad på Østerbro, lukkede nemlig uden varsel i efteråret 1999, på grund af rustangreb og tæringer i konstruktionen. Siden fandt man ud af, at angrebene var langt større end frygtet, så renoveringen blev ved med at trække ud og blev selvfølgelig også konstant dyrere. Sagen blev efterhånden en varm kartoffel i Borgerrepræsentationen, idet visse mente at man ikke kunne blive ved med at hælde penge i det store hul, der var i bassinet. Der begyndte efterhånden at komme alternative forslag til, hvad man ellers kunne bruge denne markante bygning til, hvis nu det blev for dyrt at genindrette svømmehallen. Men politikerne var dog i denne situation fornuftige nok til at træffe de rigtige beslutninger, og holdt fast ved at Øbrohallen skulle renoveres. At gennemtvinge en lukning ville nok også være politisk selvmord over for de mange vælgere på Østerbro. Men nu er det endelig så vidt at svømmehallen atter kan slå dørene op for bydelens vandhunde. Henved 150 millioner kroner har det kostet at renovere bygningen, og til den pris må man næsten forvente, at det kun er murene der er tilbage af den gamle bygning. Selv er jeg ganske spændt på at se, hvordan svømmehallen ser ud nu, her i det 21. århundrede, og fremtiden må vide om jeg atter bliver en fast gæst i hallen. Indtil lukningen besøgte jeg nemlig svømmehallen to gange om ugen, hvor jeg typisk svømmede 1200-1400 meter hver gang. Men som østerbroer er der ikke meget alternativ til Øbrohallen, og i de mellemliggende år kan det vel tælles på én hånd, det antal gange jeg har været ude at svømme. Så jeg vil da håbe jeg hen ad vejen kan finde tilbage i den gamle rutine igen.