Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 29. jun. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Grafik til hjemmesiden: Småt er godt Lørdag, 29.06.02

I gamle dage, dvs. i forrige århundrede, skulle man være en langhåret programmør for at have sin egen hjemmeside på internettet. Sådan er det heldigvis ikke længere, og i dag er der rigtig mange 'almindelige' mennesker, der har deres egen hjemmeside, for med programmer som PageMill og FrontPage eller simpelthen det almindelige tekstbehandlingsprogram i en af de nye udgaver, er det relativt let at skabe den. Det er nok efterhånden kun ganske få, der som jeg fortsat skriver HTML koder i Notepad, men lad nu det ligge. Når man skriver en hjemmeside må det jo være fordi man har noget på hjerte, og derfor er det vigtigste at teksten er på plads. Megen grafik kan selvfølgelig se godt ud, men det skal ikke stjæle billedet fra indholdet, for en hjemmeside med en flot ramme uden indhold er der ingen der vender tilbage til. Derudover gør for megen brug af grafik også hjemmesiden tung at downloade. Husk på, at vi stadig er nogen, der sidder og fedter med et 28.8K modem, så hvad nytter det at man har lavet den vildeste Flash-animation hvis brugerne i den anden ende af ledningen ikke har tålmodighed til at hente den ned. Den gamle regel Make it simple gælder fortsat i dag, selvom vi har både bredbånd og ADSL. Men omvendt behøver det heller ikke være lige så spændende som telefonbogens side 1276. Et par pæne baggrunde, lidt tegninger, nogle sjove knapper eller animerede gif-filer koster ikke alverden af båndbredde, og meget af denslags kan stadig hentes ned fra nettet ganske gratis. Der findes mange sites hvor man kan finde sådanne grafikelementer til fri afbenyttelse, og nedennævnte forslag er kun et par enkelte. Prøv selv og søg!
http://www.netcreations.com Link ikke længere aktivt!
http://www.eclipsed.com Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.