Computere og computerprogrammer er en udmærket hjælper - hvis altså de virker. For selv om det er meget behageligt at få større beregninger udført blot ved et tryk på en knap, så er det altså ganske frustrerende når maskineriet ikke makker ret. For hvor var det lige nu man lagde lommeregneren, og så kan man pr. håndkraft gå i gang med at regne et ottesiders budget igennem. Men så slemt behøver det ikke være, hvis blot softwareproducenterne tog sig den fornødne tid til at få luget blot de værste fejl ud af sine programmer inden de lancerer dem på verdensplan. For det at skulle investere tusindvis af kroner i nye computerprogrammer er for intet at regne mod de udgifter der opstår, hvis en fejl i programmet lægger en hel afdeling ned. Som det fremgår af dagens udgave af Berlingske Tidende har Det Nationale Institut for Standarder og Teknologi i USA beregnet, at fejl i computerprogrammer koster den amerikanske økonomi over 450 milliarder kroner. Hvert eneste år! En stor del af disse omkostninger skyldes tabt arbejdstid, når de ansatte på kontorerne ikke kan gøre andet end at hente sig en ny kop kaffe, fordi dyret nu atter engang er nede, og man kan vel ikke forestille sig et firma med mere end ti computere uden at der også er en person ansat til at servicere maskinerne når de går ned. Og hvis de ikke kan løse problemet bliver det først rigtig dyrt, for teknikere udefra koster sjældent under 1000 kr. i timen. Og disse problemer kunne måske have været løst hvis softwarefirmaet havde taget sig tid til at skrive det sidste manglende bogstav i programkoden. Da Windows 98 blev lanceret havde programmet over 10.000 kendte fejl, men da man to år senere efterhånden havde fået bugt med de fleste fejl og nu havde et funktionsdygtigt program, ja så lancerede Microsoft da blot Windows 2000, og hele fejlmøllen kunne starte forfra. For vi er jo selv ude om det. Alle vil have det nye, selv om jeg ikke helt kan se det fancy i at have et splinternyt program, der igen og igen går ned.
http://www.berlingske.dk