Efter nu at have været braklagt i flere dages tid på grund af en infektion, der fratog mig både energi og appetit er det nu ganske rart at mærke systemerne vågne til live igen. Og efter flere dages pause kunne jeg her til eftermiddag igen nyde en god kop caffe. Colombia blanding selvfølgelig. Men hvad er det nu lige egentlig der sker når man sætter sig foran en god, dampende varm kop kaffe. Der er nærmest tale om en avanceret hilse-på-hinanden ceremoni, som kaffen og hjernen udfører, i hvert fald ifølge denne beskrivelse som jeg netop fandt i mine gemmer:

• Lysbølger fra kaffekoppen rammer synsnerverne bagerst i øjet og ekspederes videre til synscenteret bagerst i hjernen.
• Pandelappens analyse- og associationsområder giver en samlet bedømmelse af kaffen, dens kvalitet, styrke m.v.
• Der hentes erindringsdata i hippocampus, der rummer sansehukommelse om bl.a. kaffeduft.
• Bl.a. amygdala sætter gang i forventningens glæde ved den kommende kaffesmag.
• Hippocampus lagrer langtidshukommelse om kaffen og koppens beskaffenhed.
• Pandelappens viljeområder aktiveres: Den nu kaffetørstige person ønsker at række ud efter kaffen.
• Armbevægelsen planlægges i et center i pandelappen. Der sendes impulser til lillehjernen, som beregner, hvordan musklerne skal trække sig sammen.
• Bevægelsescentret foroven i hjernebarken starter bevægelsen ved at sende nerveimpulser til rygmarven og videre til musklerne. Undervejs sendes enorme mængder information tilbage til hjernen, for at bevægelsen kan korrigeres med nye kommandoer.
• Hjernebarkens bevægecenter for fingrene aktiveres for at gribe om koppen.
• Følecentre i issen bag bevægecentrene mærker varmen fra kaffen, koppens glatte overflade m.m. som sendes op gennem thalamus.
• Bevægecentret i hjernebarken befaler at armen skal føres op.
• Kaffen rammer tungen, og impulser sendes til smagecentret i hjernebarken.
• Ahhh!