Det er snart ved at være mere en regel end en undtagelse, at dele af Europa bliver sat under vand i sensommeren på grund af ekstremt kraftige regnskyl. I oktober 2000 var det Norditalien samt den sydlige del af Schweiz, en måned senere stod Värmland og andre dele af Midtsverige for tur, og netop i øjeblikket døjer Central- og Østeuropa med nogle af de kraftigste oversvømmelser i mands minde. Prag er blevet sat under vand, Dresden ligeså, og en lang række andre byer langs Elben og Donau er truet af den otte meter høje flodbølge, der langsomt men ubønhørligt bevæger sig gennem Europa. Og hver gang noget sådant sker er der masser af folk der er ude med dommedagstrompeterne og råber om global opvarmning og menneskets misbrug af naturen. Lige så sikkert er det imidlertid også, at folk der har deres på det tørre - bogstaveligt set - anfører, at der blot er tale om et ekstremt undtagelsestilfælde og at man i øvrigt ikke kan tolke noget ud fra dette. Hvorefter de tilføjer, at selv om man muligvis kan konstatere at den globale opvarmning er en realitet er der slet ingen beviser på, at mennesket og den såkaldte civilisation er skyld heri. Og så er det blot at jeg spørger: Hvor mange ekstreme tilfælde og usædvanlige situationer skal der til, for at de egentlige syndere begynder at forstå alvoren i budskabet? Men selvfølgelig - det ville da også være synd hvis de store olieselskaber ikke kunne hive deres velfortjente millioner af dollars hjem i gevinst! Og tænk hvis man blev nødt til at slukke for airco'en og smide trøjen i stedet - det ville da være en katastrofe. At Tjekkiet, Østrig og Tyskland nu skal bruge milliarder af kroner på at udbedre skaderne, tja det er jo synd for dem, for det er jo bare et udslag af naturens luner ikke sandt? Det kan jo være at man har ret i den påstand, men mon ikke det gælder naturen som så meget andet: hvis man generer den tilstrækkelig meget kan det være den til sidst slår tilbage og hævner sig.