Med rådhusklokkernes bimle-bamle nytårsaften var det endeligyldigt slut med International Year of Mountains, som de Forenede Nationer havde deklareret 2002 skulle være. Og hvad er der så kommet ud af det, må man spørge. Og svaret er: egentlig ikke så meget, i hvert fald ikke i vor hjemlige andedam. Fra Dansk Bjergklubs side efterlyste man initiativer til at fejre bjergåret, men ikke meget kom der ud af det; faktisk har jeg overhovedet ikke set nogen medieomtale af bjergåret det sidste halve års tid. Det mest fremmelige der er sket på den danske bjergbestigningsfront i 2002 har været Himalayadrengenes førstebestigning af et bjerg i Janak-massivet nær Kanchenjunga, men det havde vist ikke så meget med bjergåret at gøre. Derimod var det udelukkende på grund af bjergåret at jeg med Jan Bønding tog til Innsbruck for at sætte det danske fingeraftryk på udfærdigelsen af the Tyrol Declaration, men igen: det er heller ikke noget der har udløst overskrifter i den hjemlige presse. Men selv om bjergbestigning stort set kun bliver omtalt i medierne i forbindelse med ulykker må vi aldrig glemme at bjergene stadig er derude, bjergår eller ej. Jeg har andetsteds her på siden omtalt mine egne ønsker til hvad bjergbestigningen måtte byde på her i 2003, og det samme vil jeg opfordre alle andre bjerginteresserede til: Bjergene ligger der stadig og har tid nok. Og hvis man står og mangler inspiration, ja så skulle man måske købe årets AIDS-kalender, hvor man ud over at støtte den gode sag også kan få en reproduktion af et af Bjørn Pierri Enevoldsens længselsvækkende malerier med i købet, netop malt til lejligheden. Således kan vi fortsat have bjergene i hukommelsen, også her i 2003.
Blog 09-09-02: Tyrol Declaration bearbejdet i Innsbruck
Bjørn Pierri Enevoldsen

Maleri: Bjørn Pierri Enevoldsen