Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 5. apr. 2003
 
Foregående    Index    Dette tema 

  The Matrix II får premiere til maj Lørdag, 05.04.03

Sjældent har en film været ventet med så stor spænding som opfølgeren til det 20. århundredes største actionbrag The Matrix, og da det er nu over halvandet år siden jeg sidst omtalte The Matrix her i min klumme er det ved at være på tide med en opdatering. For sidste jeg omtalte The Matrix gik der rygter om at opfølgeren ville få premiere i maj i år, og det rygte er nu blevet bekræftet. En sådan betydningsfuld film kan dog ikke få premiere hvor som helst, og det er nu sluppet ud at Europapremieren vil finde sted i festivalpalæet i Cannes, hvor den vil blive vist den 15. maj, på andendagen af den store filmfestival sammesteds. Handlingen i The Matrix Reloaded omgærdes stadigvæk med hemmelighedskræmmeri, men for fjorten dage siden fik den opmærksomme seer mulighed for at få et stjålent blik ind i Matrix-universet, da en af de danske tv-kanaler uden nærmere præsentation viste en trailer fra den nye film. Og man var ikke et sekund i tvivl om, hvad det var man var vidne til, når man så Keanu Reeves, Laurence Fishburne og Carrie-Anne Moss svinge sig på skærmen. Universet Matrix er mindst lige så fascinerende som i 1999, og filmen tilsyneladende lige så hæsblæsende. Alt tyder således på, at Wachowski brødrene endnu en gang har drejet et mesterværk, og forventningen om den nye film er snart ulidelig. Som dansker må man dog vente et par dage mere, da den danske premiere først finder sted den 21. maj - mon ikke Imperial lægger lærred til? Den første Matrix film indspillede 460 millioner dollars på verdensplan og fik hevet fire Oscars hjem - jeg gad nok vide hvor mange Oscars opfølgeren Reloaded bliver nomineret til.

Neo (Keanu Reeves) Trinity (Carrie-Anne Moss) Morpheus (Laurence Fishburne)
Fotos © Warner Bros.
http://www.whatisthematrix.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.