Det er godt nok noget af et postulat jeg bringer i denne overskrift, og det er heller ikke mig selv der postulerer dette. Ikke desto mindre er det et synspunkt som fik mig til at fare i blækhuset da jeg læste det i Guide-sektionen af dagens udgave af Berlingske Tidende. Madanmelder Svend Rasmussen har været ude for at anmelde Restaurant Guldanden her på Østerbro, og giver ganske vist restauranten fem stjerner ud af seks, hvilket både Guldanden og vi østerbroere jo kan være glade for. Men så er det den gode Frank og ledsager føler trang til en pause i spiseriet og vil bruge den til at beundre udsigten over Søerne "... som desværre skæmmes en del af højlydt prustende og stærkt svedende joggere, der iført gyselige neonfarver tilsyneladende ser det som deres livsopgave at belemre os andre med deres mangel på æstetisk sans. Hvorfor kan de ikke få afløb for deres unaturlige lyster enten på motorvejen eller i dertil indrettede sveddunstende lokaler i stedet for at berøve os andre både naturoplevelser og appetit?" Ja, jeg tabte nærmest underkæben ned i avisen! Min gode Frank Rasmussen: Vi er faktisk nogle stykker som synes det er mere spændende at motionere i Guds frie natur end i et indelukket motionscenter. Som synes naturen er noget der skal opleves mens man ved egen kraft bevæger sig gennem den og ikke gennem et bilvindue. Og som mener at det er mere naturligt at få motion ved at løbe end ved at pumpe jern eller træne speedermusklen; det er i hvert fald en aktivitet der har fundet sted længe før begrebet 'motion' blev opfundet, faktisk lige siden mennesket kom ned fra træerne. Motionsløb har aldrig været en unaturlig lyst, og hvis du er af en anden opfattelse vil jeg anbefale dig at du sætter dig ind i din bil og tager motorvejen ud til din lille hacienda, hvorfra du kan betragte naturen fra din lænestol, modsat os andre byboere i brokvartererne som er nødt til at opsøge naturen hvor den findes - og ikke har noget imod at få lidt sved på kroppen. Og i øvrigt, kære Frank, så kan man fra Guldandens terrasse altså hverken høre eller lugte noget til omgivelserne, hvilket jeg ved som jævnlig gæst på begge sider af glasset.