Som det måske vil være nogen personer bekendt, har jeg de seneste fem år genoptaget de vandreaktiviteter jeg gjorde mig så meget i gennem den første halvdel af 1980'erne. Ganske vist ikke i samme omfang som dengang, hvor jeg brugte hele og halve sommerferier på at vandre i den svenske lappmark, men i mere begrænset omfang, og indskrænket til en forlænget weekend i ny og næ. Jeg har dog stædigt holdt fast i det svenske, idet Sverige trods alt stadig er det nærmeste sted man som københavner kan få luftet vandrestøvlerne. At det skulle være muligt at foretage en længere vandring i Danmark har jeg hidtil betragtet som utopisk, al den grund at der jo ikke er nogle sammenhængende skovområder man kan vandre i. Men efter denne weekend må jeg indrømme at jeg ser på det med lidt andre øjne. Jeg skulle oprindeligt have været til Hallandsåsen med en større gruppe, men da flere af deltagerne faldt fra, heriblandt dem med bil, og andre først kunne slutte sig til lørdag aften, besluttede jeg med kort varsel at flytte turen til Midtsjælland i stedet. Hvilket jeg sandelig ikke kom til at fortryde. Fredag eftermiddag var vi blot to der tog til Ringsted, hvorfra en fin sti førte ud langs Ringsted Å. Hvor denne sluttede kom vi noget overraskede ud på Fjernvandrevej E6 som førte os videre rundt om Haraldsted Sø. Der var knap nok en sti at se her, og et par gange måtte vi nærmest kæmpe os vej gennem vildnisset. Siden forlod vi Haraldsted Sø, og vandrede videre gennem Vrangeskov, Høed Skov og Mortenstrup Skov inden vi kom ind i det store skovområde mellem Skjoldnæsholm og Hvalsø. En bestigning af Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj afsluttede turen på formfuldendt vis, og på vej hjem i toget måtte jeg konstatere at turen ikke havde været så forskellig fra en tur på Skåneleden, selv overnatningen kunne som i Sverige finde sted i vindskydd. Skov- og Naturstyrelsens fremragende hjemmeside var til stor hjælp i planlægningen af denne tur, som fremover nok får mig til at en anden gang at overveje en vandretur i Danmark.