|
|
Lak og læder
|
Lørdag, 06.12.03
|
Nej - det her er såmænd slet ikke så frækt som det måske kunne lyde, men nu har jeg da i det mindst fanget din opmærksomhed! Sagen er jo, at jeg som den store Converse All-Stars aficionado nok skal sørge for at holde andre interessenter opdateret når jeg fra tid til anden anskaffer mig et nyt par til samlingen. Og denne gang er det nemlig noget så specielt som en par All-Stars i rød lak! Det er faktisk snart et par måneder siden jeg anskaffede mig dette par, men jeg har ikke haft lejlighed til at tage dem i brug før nu. Mine røde laksko har dog en lidt særpræget fortid, idet jeg har købt dem i genbrugsforretningen '2. forsøg' i Studiestræde, der drives af fyren der tidligere havde forretningen Roger på hjørnet. Fyren er altid på jagt efter gode tilbud, og uvist hvorledes havde han opstøvet at et nedlagt varehus i Esbjerg lå inde med et større lager Converse laksko i rød eller sort, et lager der daterede sig helt tilbage til slutningen af 70'erne. Så det er ren og uforfalsket retro det her! Desværre var de udgået for min størrelse 9½ i sort, så jeg måtte tage mig til tage med et enkelt par røde. En tur med opvaskemidlet fjernede gammelt snavs og spindelvæv, og de var så gode som nye. Men kan man nu det - altså gå med røde gummisko i lak? Ja, for mig fungerede det udmærket, og for at køre linen ud har jeg altid haft et par læderbukser på når jeg har promeneret dem i byen. Så nu kan jeg med god ret sige, at jeg går med både lak og læder (lol)!
|
|