Selv om vinteren nu langsomt stunder til, er der vel ikke nogen, der foreløbig glemmer den rekordvarme sommer 2003. I Europa blev sommeren målt til at være 3,74 grader varmere end gennemsnittet for den 30-års periode der normalt bruges som reference. Især i Alperne kunne man overalt se virkningerne af hedebølgen. De floder der afvander gletscherne smulmede op og førte høj vandstand i uge- eller månedsvis, mens de vandløb der drænede grundvandet svandt ind til næsten ingenting på grund af den manglende nedbør. Sneen trak sig tidligt langt op ad gletscherne og efterlod isen ubeskyttet mod solens kraft, med kraftig nedsmeltning og spaltedannelse til følge. Selv gletschere, der normalt ikke har spalter af betydning udviklede pludselig nye spaltezoner. Ligevægtsgrænsen for de schweiziske gletschere rykkede denne sommer ifølge Wallis' skovstyrelse 3-400m højere op end normalt, og sommerens afsmeltning vurderes til at være fire gange så stor som i normale år. Gletscherne i Alperne har været på tilbagetog siden et seneste maksimum omkring 1850, og frem til 1970 mistede de schweiziske gletschere 50% af deres masse. Dette fik World Glacier Monitoring Service på universitetet i Zürich til at forudse at gletscherne ville blive reduceret til 10% ved udgangen af det 21. århundrede. Men man var øjensynligt for optimistiske idet den globale opvarmning i mellemtiden har sat blus under nedsmeltningen, således at vi allerede i dag er nede på at have mindre end 40% af alpegletschernes masse tilbage. Jeg må konkludere, at for de næste generationer af bjergbestigere vil evig sne og is være noget man læser om i de gamle beretninger - eller noget der må opsøges i de højeste bjerge eller de arktiske egne. Det er nærmest som en bizar forudseenhed at jeg snarligt er på vej til Afrika for blandt andet at opleve den evige sne på toppen af Afrikas højeste bjerg. Ifølge statistikken varer det nemlig højst 14 år inden den sidste is er smeltet på Kilimanjaro...