Det er snart længe siden jeg har haft gang i min anmelderpensel på musikscenen, så lad mig da lige hive en enkelt ud af ærmet. Ved mit seneste besøg i Guf kom jeg hjem med tre-fire skiver, hvoraf de fleste dog havde nogle år på bagen. En enkelt var dog forholdsvis ny, og det var den finske gruppe The Rasmus' debut-cd Dead Letters som jeg for alvor fik øje på (bogstaveligt talt) da jeg under min alpe-odyssé i sommers ved flere lejligheder bemærkede deres musikvideoer på Viva eller MTV. Og jeg må da sige at det er ganske iørefaldende musik The Rasmus laver, og numrene In the Shadows og First day of my Life er da også klare hitnumre. Det pudsige ved The Rasmus er dog, at når jeg hører musikken synes jeg, at jeg har hørt den før. Og det tog mig ikke lang tid at finde ud af hvor. Man skal såmænd ikke så langt væk fra Finland, men blot til Sverige, hvor one-hit-wonder bandet Europe for 18 år siden turnerede på hitlisterne med The Final Countdown. Der er ganske vist ikke nogle numre der er kopieret på The Rasmus' skive, men stilen er ganske tro mod de langhårede svenskere af 1986. Når det så er sagt må jeg også sige at jeg stadig gerne lytter til Europe, og jeg kan ikke forestille mig andet end at jeg også i fremtiden gerne lytter til The Rasmus. Det er ganske vist banale tekster, og der er ikke så meget indhold, men musikken er flot og ikke specielt forpligtende, kort sagt en plade man fint kan slappe af til, især mit favoritnummer Not like the other Girls, som nærmest er at betragte som en moderne vals. Til gengæld trækker det så lidt ned at man når man køber skiven er tvangsindlagt til at købe den vedlagte DVD-skive med og betale ekstra for den, til trods for at jeg ikke har noget at kunne bruge den til. 10 kr. ekstra er måske billigt, men nytteværdien for mig er temmelig begrænset.
       
http://www.therasmus.com