I foregående uge gav jeg en lidt lunken anmeldelse af Fishs nye album Field of Crows, med den afsluttende bemærkning at det ville være interessant at se hvordan de nye numre ville gøre sig ved livekoncerten i forgårs aftes. Til det må jeg sige at jeg blot har en enkelt kommentar: Jeg tog fejl! Hvis jeg ikke fandt den nye skive synderlig interessant må det alene skyldes det faktum at jeg ikke havde skruet tilstrækkeligt op for volumen. Fish' musik skal spilles højt, for kun på den måde folder musikken sig rigtigt ud. Koncerten startede med to numre fra den nye plade, som jeg desværre gik glip af da jeg kom for sent til koncerten. I stedet dumpede jeg lige ind i starten af Jungle Ride, og herefter var der blot tryk på fra start til slut. Det var egentlig skræmmende at erfare hvor mange gode livenumre Fish med tiden har skrabet sammen. Nogle af de mest bemærkelsesværdige var en specielt rå og temmelig skræmmende, nærmest teatralsk udgave af The Perception of Johnny Punter hvor man nærmest følte uzien prikke i ryggen. Ligeledes en utrolig flot og kogende udgave af Raingod's Dancing. Fra den foregående plade var det især 3D og So Fellini der bragte stemning i salen, og så var der selvfølgelig de fleste af numrene fra den nye plade. Og igen: de skal høres højt. Zoo Class vil nok gå hen og blive super-livenummeret fra den nye plade, men også The Rookie, Numbers og Old Crow gjorde sig rigtig godt live. Til lejligheden havde Fish samlet et seksmands band omkring sig med både gamle og nye musikere. Gode gamle Frank Usher, den ene af guitaristerne var med kort varsel blevet skiftet ud med en ny fyr, der havde fået fem dage til at lære hele bagkataloget at kende, hvilket han gjorde forbløffende godt. Og det nye unge kød, backing vocalen Danny Gillan, var med blot 21 år hele bandets (og publikums) kæledægge - tankevækkende at han blev født samme år som Script... udkom. Selv om det blev sent denne aften måtte jeg lige smække Field of Crows på derhjemme inden jeg gik i seng. Jeg har således kun en enkelt anke over for Fish's lancering af koncerten, idet han har annonceret sig som 'The Voice of Marillion' Dette er imidlertidig helt forkert, for Fish gør sig ikke ved at slå sig i hartkorn med dette hensygnende tredierangsband. Næ, det var Fish der stod på scenen - ingen over og ingen ved siden af.
         
http://www.the-company.com
Anmeldelse af 'Field of Crows'