Direktøren for Institut for Miljøvurdering Bjørn Lomborg har ofte været en kontroversiel person, idet han ikke er bange for at sige sin mening, uanset om den så er politisk korrekt eller ej. Dette har flere gange bragt ham på kant med både politikere og andet godtfolk, men han er altid kommet ovenpå igen. Ingen sag er for stor eller for lille til at få en kommentar, og i den forgangne uge har han sågar gjort sig som filmanmelder. Det vil sige - han har ikke set filmen, men derfor kan man jo alligevel godt udtale sig om den. Det drejer sig om den kommende amerikanske katastrofefilm The Day after Tomorrow, som beskriver en fremtidsverden hvor den globale opvarmning har fået klodens klimasystemer til at gå grassat og bringe en ny istid på vej. Som altid er det New York det skal gå ud over, og byen bliver i denne film begravet under 30 meter høje snedriver mens vandet omkring byen fryser til is. Selv om scenariet er spændende nok er det dog også indlysende for enhver at en istid ikke kan skabes 'over night'. Måske i geologisk målestok, men ikke som det fremstilles i filmen. Men Bjørn Lomborg går skridtet videre og kobler afvisningen af scenariet sammen med de langvarige drøftelser om Kyoto-aftalen. Bjørn Lomborgs mærkesag er ifølge Ritzau, at det ikke er værd at bruge mindst 150 milliarder dollar om året resten af århundredet for at leve op til Kyoto-aftalen om at begrænse udledning af drivhusgasser, blot for at udskyde den globale omvarmning med seks år. Hertil mener jeg bare: Nonsens! Kan man tjene penge på at forurene har man også råd til at rydde op efter sig, og 150 milliarder dollars er kun en brøkdel af de penge der bruges i krigsindustrien. Aldrig har Verden været så rig som i dag (omend rigdommen er meget ulige fordelt), så derfor har vi også råd til at skaffe os vore rigdomme på en miljømæssig forsvarlig måde. Jeg tror dog ikke det er sådanne argumenter Bjørn Lomborg fyrer af når han om en halv snes dage skal være vært ved topmødet Copenhagen Consensus.