Det har i dag været en dag som stod i eftertænksomhedens navn. Et gammelt løfte er endelig blevet opfyldt. Løftet om, en sidste gang at drikke et glas Talisker med Per Lyhne.
Per Lyhne var som bekendt en af deltagerne på Makalu-ekspeditionen i 1997, og frem til den 13. oktober havde ekspeditionen været en succes. Vi havde fået opbygget lejrene efter planen, var faktisk forud for vores tidsplan, og var nu klar til at gøre de første forsøg mod toppen. Jeg skulle sammen med Per Lyhne forsøge at bestige Makalu II og ved samme lejlighed klargøre Camp 3 til Michael Knakkergaard og Per Bagers forsøg på Makalu I umiddelbart efter. Så langt nåede vi dog ikke, idet Per Lyhne af ukendte årsager døde en rolig nat i Camp 1. "Pludselig, uventet død" var meldingen i rapporten som vores ekspeditionslæge skrev, men sagen blev aldrig nærmere undersøgt i Danmark, og den dag i dag er dødsårsagen fortsat ukendt. Per blev begravet i den jyske muld inden vi andre nåede hjem fra Nepal, men inden vi skiltes i Kathmandu svor vi at vi ville drikke en sidste whisky med Per når vi kom hjem.
Seks et halvt år skulle der gå, og i mellemtiden er vi kun fire tilbage, idet Michael døde på Makalu efter det i 1999 endelig var lykkedes ham at nå toppen. Men vi holdt vort løfte, og her i eftermiddags kunne vi samles om graven på den jyske hede. Solen skinnede og der blæste en kraftig vind. Næsten som dengang. Sammen kunne vi nu drikke et glas Talisker og ønske Per Lyhne lykke til på hans lange rejse. Et kapitel er slut og et nyt kan tage sin begyndelse.