|
|
Et sølle og fattigt København
|
Onsdag, 16.06.04
|
Nå, men det er vel også efterhånden på tide at jeg vender blikket væk fra Iran og vender tilbage til de hjemlige himmelstrøg. Og dog. Jeg har nu været i Danmark en halv snes dage og må ærligt indrømme at jeg er blevet noget overrasket over, hvor snavset og lurvet København egentlig er. Umiddelbart skulle man tro, at når man kommer fra Iran til et så rigt land som Danmark, så fungerer alt og her er rent og pænt. Skudt helt forbi. Sammenligner man med Teheran, som er en enorm by med 12 millioner indbyggere, så bliver der gjort rent her! Ud på aftenen rykker en hær af gadefejere ud og fjerner alle byens efterladenskaber, således at det hver eneste morgen er en ren og pæn by man vågner op til. Og det gælder ikke bare Teheran, tilsvarende oplevede jeg både nede i Fars provinsen, i Isfahan og oppe mod Azerbaijan. I København har man smidt gadefejerne på porten og ansat en række fejemaskiner i stedet, men disse maskiner formår altså ikke at komme så godt i bund som de iranske gadefejere. Danskere gider heller ikke gøre spor for at bevare deres by pæn. Ganske vist er det kun et fåtal der smører facader til med grafitti (hvis ikke de legale kommercielle grimrianer har været der med deres enorme, skæmmende facadereklamer), danskere gider ikke engang gå fem meter for at komme af med deres affald, hvilket man tydeligt kan se på Strøget, der ellers er mandsopdækket med affaldsspande. Og endelig tiggerne og de såkaldte hjemløse. End ikke i toget er man fri for dem. Når man kommer fra et forholdsvis fattigt land som Iran, hvor bolignøden er mange gange større end herhjemme, har jeg svært ved at se at så mange flere skulle være hjemløse i Danmark, hvor vi jo har det sociale sikkerhedssystem til at samle op på dette. Mon ikke der snarere er tale om at de pågældende ikke er tilfredse med den ydelse kommunen leverer og så hellere vil gå på gaden. Hvilket de selvfølgelig skal have lov til, men så må de tage ansvaret for deres eget liv og lade være med at indikere at det er samfundets skyld. Vi har i Danmark stadig en stor del af velfærdssamfundet i behold, og det bør vi værdsætte noget mere!
|
|