Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 19. juni 2004
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Bobbito Garcia - King of Sneakerheads Lørdag, 19.06.04

Der sker dog heldigvis også andre og ganske positive ting i den københavnske undergrund. Politiken havde i søndags en ganske interessant artikel om sneakerhead Bobbito Garcias besøg i København for nylig. Bobbito Garcia er tidligere basketballspiller, men måske i dag mest kendt for sin position som verdensklasse dj Cucumberslice eller breakdancer i gruppen Rock Steady Crew, når ikke lige har er radiovært i sit eget hiphopshow. Så hvis ikke han skulle vide hvad der rører sig i undergrunden, hvem skulle så. Bobbito har dog også sin egen passion for sneakers og var med til at bære bølgen frem i Bronx i slutningen af 70'erne hvor der ti år senere blev solgt flere basketstøvler og andre sportssko end der blev solgt 'almindeligt fodtøj'. Og hvad bringer så sådan en fyr som Bobbito til København? Jo, Bobbito er kommet til staden for at promovere Foot Locker-butikkens udstilling på Amagertorv, hvor der vil være udstillet en række danske kunstneres alternative fortolkninger af begrebet sportssko, ligefra modefyren Uffe Buchard der har besat et par almindelige basketstøvler med den fineste danske minkpels til kokken Nikolaj Kirk der har dekoreret sine med kaffebønner! Der er dog også udstillet sko af den mere almindelige slags, idet en del af udstillingen er helliget de mange klassikere der gennem de sidste tredive år har været med til at bære bølgen frem. Udstillingen varer til den 24. juni, og hvis man herefter har fået mere blod på tanden i retning af at udøve den rette streetculture kan man læse meget mere om emnet i Bobbitos bog Where'd You Get Those? der udkom i 2003 og nærmest er blevet biblen for ægte sneakerheads.

Where'd You Get Those?   Converse '84 & Pony Hitop Leather
http://www.somosarte.com/Bobbito

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.