Jeg har godt nok haft en målsætning om at komme i gang med at løbe igen i år, men hidtil er det i alt overvejende grad blevet ved tanken, og de gange jeg har været ude og løbe i år kan i øjeblikket tælles på en hånd. Men måske der er ved at være gode nyheder på vej, i form at et sammenfald af heldige omstændigheder. Jeg er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på planlægningen af min sommerferie, og da jeg i sin tid bad om fri tog jeg lige den 2. august med, således at jeg ville have tid til at løbe Thyon-Dixence den 1. august, og derved opfylde en af årets målsætninger, nemlig at få løbet et bjergløb i år. Og selv om jeg absolut ikke har trænet til det ville jeg da fortsat bevare den i det mindste teoretiske mulighed. Derfor hørte jeg min makker om det var i orden at jeg bookede et hotelværelse i nærheden af Thyon den weekend. Og det var da helt i orden, men han agtede ikke selv at ville løbe løbet alene, jeg havde da bare at løbe med, om jeg så skulle lide lidt. Den tyggede jeg så lidt på, men samme dag meldte min træningsmakker fra centret at han på baggrund af et afbud ikke skulle spille volley i den kommende weekend alligevel. Så han agtede i stedet at løbe en tur til Bellevue, om ikke jeg havde lyst til at følge med. Det var måske lige det spark jeg havde brug for, for at komme i gang, og efter en meget kort betænkningstid sagde jeg ja. Vi var så ude i lørdags, men på grund af vejret blev det alligevel ikke Bellevue, men blot Søerne. Til gengæld blev det til næsten 11 km inden jeg var hjemme igen, og det var en ganske positiv oplevelse. Hvis jeg er i stand til at løbe små 11 km uden forudgående træning, og uden videre problemer, så kan det da godt være jeg alligevel er i stand til at løbe de 16 km bjergløb om fem ugers tid. Men lide, det må jeg nok være forberedt på, for her, to dage senere, er stængerne stadig temmelig ømme. Gad vide hvordan det går når vi i morgen kører løs med vægttræningen igen.
Thyon-Dixence