Så går den ikke længere - det er nu en halv snes dage siden jeg er kommet hjem fra sommerferie, og efter at have kæmpet mig gennem dyngerne af post, telefonbeskeder og især mails er det nu ved at være så langt at jeg kan genoptage en mere "normal" livsførelse. Ja, jeg skriver med vilje normal i citationstegn, for jeg ved ikke helt om det nu er det normale liv at fare rundt som en flue i en flaske og forsøge at nå alle de ting man har sat sig for at nå. For hvis man bruger al sin tid på at tækkes de krav der stilles til en fra arbejdspladsen, fra diverse tillidsposter og andet frivilligt arbejde og, nåja, fra mine egne krav til denne hjemmeside, så er det indlysende nok at der ikke bliver så meget tid til overs til en selv. Jeg mærkede det denne sommer, dels fordi jeg helt uventet skulle bruge et par dage på at stresse ned inden jeg kunne gå i gang med sommeres afslappende opgaver, såsom eksempelvis at bestige bjerge. Men jeg bemærkede også effekten af det seneste års manglende træning, som gav et temmelig negativt udslag på de gangtider jeg brugte når jeg var i bjergene. Mere end én gang tænkte jeg tilbage på da jeg for nogle år siden løb Broløbet over Øresundsbron og på den svenske side måtte stoppe for at strække ud sammen med en svensker, som jeg betroede, at "det er nu vi høster frugterne af den træning vi ikke har lavet". Jo, rønnebærrene var sure, og det var de også i sommers, omend jeg trods alt kom op på fem toppe. Men det er indlysende nok at hvis man seriøst agter at lave noget i bjergene må man også have formen til det, og på dette punkt har jeg meget at arbejde videre på. Muligt er det i hvert fald, og jeg kan med tilfredshed konstatere at det trods alt lykkedes mig at opfylde én af de målsætninger jeg havde sat mig for sommeren, nemlig at gennemføre et bjergløb, hvilket jeg gjorde da jeg forrige søndag gennemførte det fortrinlige bjergløb Thyon-Dixence. Så jeg har nu da lidt at arbejde videre med.
http://www.thyon-dixence.ch