Jeg har for godt og vel et par måneder siden her i min klumme kommet med en anmeldelse af et udvalg af de mange spændende og hyggelige vandpibecafeer man finder i Isfahan, og som jeg til enhver tid vil anbefale forbipasserende at besøge. Denne hyggelige aktivitet er dog ikke forbeholdt Isfahan, man finder selvfølgelig også vandpibecafeer i alle andre byer i Iran. Men hvor længe? I løbet af det sidste halve års tid, efter det kontroversielle iranske parlamentsvalg i februar, hvor det konservative Vogternes Råd nægtede størsteparten af den reformvenlige fløjs kandidater at stille op, er grebet om den iranske befolkning gradvist blevet strammet. Der bliver indført flere indgreb overfor alt, hvad der kan betragtes som 'uislamisk' og langt hen ad vejen bliver disse indgreb også håndhævet af politiet og det berygtede religiøse politi Komiteh. Og hvad har dette så med de populære vandpibecafeer at gøre? Jo, ifølge myndighedernes opfattelse sker der også andre steder på disse cafeer end at der bliver drukket en god kop the eller røget en fredelig pibe, man kunne jo også risikere at de unge fyre og piger (halvdelen af landets befolkning er under 25 år) kunne mødes her og foretage sig andre ting end at drikke the og ryge pibe, og dét er jo ganske usømmeligt! Myndighederne har derfor indført et forbud mod vandpiberygning på offentlige steder. Vandpibecafeernes store popularitet skyldtes også at det var en af de få offentlige forlystelser der fandtes for unge i Iran og som samtidig var til at betale. En pibe og en kande the kunne fås for ca. 5.000 rialer eller knap fire kroner, og det havde de fleste iranere råd til. Spørgsmålet er så blot om forbudet har til formål at højne sømmeligheden i Iran, eller det blot er endnu et forsøg på at knægte befolkningen til, viljeløst at indordne sig under præstestyrets luner. Man kan håbe på, at forbudet kun er af forbigående art, da det kun kan give større uvilje mod præstestyret både i og udenfor Iran.