Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 10. september 2004
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Terrorisme via Internet Fredag, 10.09.04

Når man læser aviserne eller på anden måde følger med i udviklingen i Mellemøsten er det slående at det er noget af et postulat når somme siger at der er blevet fred i Irak. Der går næppe en dag uden at forskellige fraktioner af mere eller mindre religiøs eller fundamentalistisk art sprænger bomber i Iraks byer, i et forsøg på at antænde en religionskrig som kan hensætte hele området i ragnarok. At det endnu ikke er sket kan vel kun skyldes de fremmede tropper (fortrinsvis amerikanske besættelsestropper eller fredstropper, hvad man nu vil kalde dem) som trods kraftig modstand forsøger at bringe nogenlunde velordnede tilstande til Irak. At disse udenlandske tropper er den bedste måde at holde terroristerne i skak på ses tydeligt af den taktik flere oprørsgrupper har benyttet sig af i den seneste tid, nemlig at kidnappe civile udlændinge, for derigennem at forsøge at presse sine krav igennem over for et fremmed land. Nogle gange lyder kravet på, at et givet land skal trække sine tropper tilbage, andre gange på at et bestemt firma, som hjælper til med genopbygningen, skal trække sine ansatte hjem. Ofte bliver gidseltagernes krav fremsat ganske anonymt på en hjemmeside, og her kan alle der vil, blot logge sig på og læse om forbrydernes krav og bevæggrunde. Det som blot undrer mig i de situationer er, hvem det så er, der har et så kedeligt liv at man gider bruge sin tid på at scanne internettet for diverse forbryderes hjemmesider. For det er jo det, som gidseltagerne er afhængige af. Sæt nu, at ingen havde lyst til at logge sig på deres sider. Når først meningsdannere i samfundet begynder at betragte disse hjemmesider med seriøsitet, hvad bliver så det næste? At en eller anden, som føler sig trådt på, eller blot har fået det forkerte ben ud af sengen, laver sin egen hjemmeside og truer med død og forbandelse hvis ikke han får sine egne forkælede krav opfyldt? Hvor var det lige at civilisationen forsvandt hen i dether game?

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.