Det har aldrig været let at planlægge en ekspedition til de store bjerge, hvilket jeg om nogen bør vide, efter gentagne gange at have måttet afbryde en ekspeditionsplanlægning på grund af vanskeligheder med at skaffe seriøse deltagere. Netop derfor er det en befrielse at høre om andre, for hvem denne vanskelige fase er overstået i fin stil, således at de er kommet skridtet videre til det rigtigt spændende, nemlig selve ekspeditionen. De senere år har set et tiltagende antal af danske ekspeditioner, og noget kunne tyde på at hemmeligheden er "small is beautiful", for de seneste ekspeditioner har som regel maksimalt været på fire (danske) deltagere, ofte færre, og disse har så slået sig sammen med deltagere fra andre lande i et fælles arbejde for at nå målet. Her i sommer har der været tre ekspeditioner af sted, og her forrige fredag er min gamle bjergkammerat Per Bager atter en gang taget ud for at bestige de store bjerge. Målet denne gang er det 7554 meter høje bjerg Kula Kangri på grænsen mellem Tibet og Bhutan, og samtidig det højeste bjerg i sidstnævnte. De regner dog kun med at være i Tibet i fem uger, men har ikke desto mindre ganske ambitiøse planer, idet de ikke blot nøjes med at ville bestige Kula Kangri, men agter sig også ud på en række 'mindre' bjerge. I disse dage planlægger de en bestigning af en unavngiven 6000'er, og i den næste halve snes dage har de planlagt to førstebestigninger af Karejiang II (7045m) og Gangsha (6722m). 1. oktober skal de så starte ud mod Kula Kangri, og efter fem dage skulle de gerne nå toppen i noget der ligner alpin stil. Et ganske ambitiøst program, og jeg kan kun ønske dem al mulig held og lykke. Ekspeditionen regner med at vende tilbage til Danmark igen den 17. oktober.
http://www.kulakangri.com