Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 25. september 2004
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Bjørne i byen Lørdag, 25.09.04

For et par uger siden kunne man i Berlingskes faste klumme 'De fem' i fredagssektionen Guide læse om temaet Bjørne, og som klummeskribenten skriver i sin indledning: Byen er fuld af bjørne - som du enten kan spise, besøge, klæde på, kramme eller kigge på. Og artiklen fortsætter så med henvisninger til restaurant Reinwalds hvor der er bjørnebøffer på menuen, den ditto Bjørnekælderen der dog kun har navnet tilfælles med dette store godmodige dyr, en bjørne-workshop ved Tivoli hvor man kan lave sin egen bamse, Livgarden som hver dag går byen igennem med en bjørn på - eller i hvert fald en bjørneskindshue, og endelig en henvisning til Zoologisk Have hvor man kan se levende bjørne. Men hvad nu hvis man gerne vil alle fem ting på en gang, altså gerne spise, besøge, klæde på, kramme og kigge på? Ja, så har man muligheden i aften, selv om man nok må nøjes med at slikke på og ikke spise bjørnen, og man nok hellere vil klæde bjørnen af end på. For det er i aften at event-baren Jailhouse i Studiestræde holder bjørneaften hvor alle bjørne og bjørneelskere er velkomne til at kigge ned og kigge på disse herlige, behårede og velbyggede mænd. Om baren så også har Bjørnebryg i ølhanerne skal jeg lade være usagt, men det er efter min mening den absolut bedste måde at nyde bjørnen i sit liv på. Og da jeg her til eftermiddag var på et lille fransk visit var der allerede ved at være pænt fyldt med bjørne af alle slags. Så herfra en kompliment til dette udmærkede tiltag i det københavnske natteliv.

http://www.jailhouse-cph.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.