Nogenlunde samtidigt med at jeg købte George Michaels nye skive købte jeg også den nye skive med Faithless, og selv om jeg har meget sympati for George Michael må jeg indrømme at det i lang tid for det meste var Faithless der snurrede i cd-spillen. Og dette til trods for at det var lidt af et eksperiment at jeg købte den. Min forudgående erfaring med Faithless er ret begrænset og består mest af en oplevelse med en hed gang sex en sen nattetime mens det gamle hit Insomnia pumpede ud af højttalerne i en ekstra extended version. Siden kom God is a dj men ellers er det ikke meget jeg har bemærket til Faithless. Det var således ret impulsivt at jeg købte den nye plade, No Roots som titlen er, men det var i høj grad en positiv oplevelse. Man skal ikke lytte længe til pladen før man bliver draget ind i gruppens sorte og lettere okkulte univers af afslappet trip-hop og flotte harmonier. Alligevel kan det ind imellem være svært at slappe af til pladen, for Faithless har også et budskab de vil frem med. Hvilket tydeligt trænger igennem på pladens andet nummer Mass Destruction som kort fortalt handler om en far der tager hjemmefra en tidlig morgen og overlader det til sin ældste søn at holde øje med familien indtil han kommer hjem igen ... engang. Og nummeret forsøger herefter at afklare hvad det egentlig er, der er et masseødelæggelsesvåben: misinformation, en forskruet hjerne, racisme, frygt, grådighed - eller blot laden stå til. Og Faithless fortsætter sine spørgsmål. Hvordan kan man være utilfreds når man har både fire vægge og et loft, elektricitet, kone og børn, rindende varmt og koldt vand? Lytter man efter teksterne på pladen kan man ikke undgå også at stille sig selv en række spørgsmål til eftertanke. Og så er det faktisk lidt genialt at pladen gradvist bliver mere og mere instrumental så man netop får tid til eftertanke. Den nye plade har de som sagt kaldt No Roots, og efter at have hørt den kan man kun spekulere på hvem det er der har tabt jordforbindelsen - det er i hvert fald ikke Faithless, som her har præsteret et utrolig flot og helstøbt album.