I midten af 1960'erne var der kamp mellem Beatles og Beach Boys om pladsen på popmusikkens trone. The Beatles havde udgivet albummet Rubber Soul, som blev fulgt til dørs af Beach Boys' Pet Sounds. Beatles' modangreb kom i 1967 med Sgt. Pepper, men allerede dengang var Beach Boys' sangskriver Brian Wilson på vej med det ultimative våben: Smilet! Våbnet blev dog aldrig fyret af. Præstationsangst for det magnifikke album Smile han var gået i gang med at skrive på, kombineret med for meget hash, lsd og andre psykedeliske stoffer samt at bandets øvrige medlemmer vendte tommelfingeren ned for musikken gjorde at Brian Wilson trak sig tilbage til sit eget skyggerige, et skyggerige han først dukkede op fra mere end tyve år senere med et soloalbum under eget navn. I de mellemliggende år var rygterne om det uindspillede album vokset til en legende der kun kunne høres som uautoriserede bootlegs. Endelig i 2003 besluttede Brian Wilson sig for at arbejde videre på Smile, og tre måneder senere, den 20. februar i år, blev værket uropført i Royal Festival Hall i London. Premieren fik stående ovationer, ikke blot fra publikum, men også fra Brians gamle rival Paul McCartney, så herefter besluttede Brian Wilson at arbejde videre på en pladeudgivelse. Smile er således endelig kommet på plade efter 38 års ventetid, en tidskapsel fra de glade 60'ere. Hvordan lyder musikken så? Mit første indtryk er at pladen er en god lille popskive, meget forskellig fra den musik man hører i dag, men meget tro mod musikken fra slutningen af 60'erne. Musikken bæres i første omgang af de store gamle hits Heroes and Villains og Good Vibrations, der samtidig er de længste numre på pladen. Herudover er der 15 andre kortere numre, som alle er i samme stil, men dog musikalsk bryder med hinanden, hvilket desværre giver pladen et noget fragmenteret indtryk, dog ikke uden humor, hvilket eksempelvis høres på nummeret Barnyard. Pladen vinder dog efter at jeg har hørt den nogle gange, et levn fra dengang verden ikke var af lave, og giver et ønske om at kunne spole tiden blot en lille smule tilbage.