For en tre ugers tid tiden fik vi det første vintervejr med frost og let snefald over Danmark. Ganske vist ikke så meget sne at det kunne bruges til noget, og kun lokalt faldt der nok til at klæde landskabet i det hvide klæde, men dog sne nok til at skabe kaotiske forhold i trafikken når alle ignoranterne insisterer på at det stadig er sæson for sommerdæk. Traditionen tro varede vintervejret dog ikke så mange dage, og inden længe blev sneen afløst af regn og almindeligt gråt decembervejr, og man kunne hengive sig til indendørs sysler. Dog har der den sidste uges tid være stigende temperaturer, til tider helt op imod ti varmegrader, og på vej til stationen om morgenen har jeg flere gange hørt enkelte og sporadiske fløjt fra en sæsonforvirret solsort. Men her i eftermiddags gik det da helt over gevind. Solen havde skinnet en pæn del af eftermiddagen, og da jeg i skumringen travede hjemover fra stationen var solsorten brudt ud i en fuldstændig forårsagtig sang og fløjtede det bedste den havde lært. Måske den ikke vidste at vi stadig var på vej mod årets korteste dag, eller også havde den fået en ordentlig gang forårsfornemmelser. I det mindste var det da den ægte vare, og ikke den båndsløjfe man midt på Købmagergade til tider kan høre reklamerende for et velværecenter. Men desværre har vi nok endnu ikke set det sidste af den grå og kedelige danske vinter.